Blog

Mange vakler, når de skal sætte en præposition foran Island og Grønland. Det naturligste for de fleste af os er nok at sige ”på Island”, men andre finder at det er mere respektfuldt over for nationer som Island og Grønland at sige ”i”. Det har muligvis noget med nationernes alder at gøre. Island og Grønland er som selvstændige nationer meget unge, og nogle ønsker måske derfor at betone deres selvstændighed.
Argumentet kan være at man siger ”på Anholt”, men ”i Storbritannien”. En ø som en del af et rige udløser altså ”på”, mens en ø som selvstændig nation kalder på ”i”.
Det bliver hurtigt lidt indviklet, fordi Storbritannien på dansk både betegner en ø (Britain: England, Wales og Skotland) og et rige (United Kingdom: England, Wales, Skotland og Nordirland).

Under alle omstændigheder siger Dansk Sprognævn at begge former er korrekte. Men hvis en islænding eller en grønl ...

Tina Reichstein underviser bl.a. på webjournalistuddannelsen hos Danske Sprogseminarer.

Da jeg i sin begyndte at læse dansk på Københavns Universitet, var det egentlig bare for at få papir på det som jeg allerede synes jeg var rigtig god til. Nemlig at skrive. Derfor var chokket stort første gang en af mine tekster blev smidt op på et lærred og dissekeret af en lærer.

Jeg tror i virkeligheden ikke at jeg adskilte mig særlig meget fra mange af dem der gennem årene har deltaget på mine kurser. De mener selv at det er gode til at skrive, og har også en stor interesse for sprog. Og mange af dem ER også rigtig gode. Derfor bliver vi tit enige om at der måske var en kollega eller to som ville have noget mere gavn af kurset.

Men når det er sagt, så er der mange fællestræk mellem mine kur ...

Jonas Langvad Nilsson er tidligere foredragsholder i sprognetværket hos Danske Sprogseminarer.

Nyhedsjournalister lærer allerede på 1. semester, at sproget ikke må larme og stikke ud. I nyhedsjournalistikkens distancerede, ferske fortællestil ligger læserens garanti for en sober, objektiv orientering om døgnets begivenheder. For journalister der derimod arbejder i grænselandet til det litterære landskab og skriver medrivende portrætter, journalistiske fortællinger og rekonstruktioner af vigtige eller dramatiske begivenheder, er virkeligheden en anden. I fortællinger, som ikke kun er beregnet på at orientere, men også stiler efter at forføre, bevæge og underholde, er de sproglige krav og udfordringer anderledes. I Danmark er interessen for at arbejde med sprog og fortælli ...

Ole Lauridsen holder foredrag i sprognetværket hos Danske Sprogseminarer.

Sproget her og nu er altid et godt emne, og ikke mindst i agurketiden kaster pressen sig over det for så i øvrigt at lade det gå i glemmebogen når den politiske sæson går ind. Derfor er det dejligt at få lejlighed til at skrive om det, sproget altså, for et forum af professionelle hvis interesse er konstant og aldrig svigtende.

Og sproget har det i mine øjne godt. Det udvikler sig, bevares, og ikke så helt få sætter lighedstegn mellem udvikling og forfald hvilket naturligvis er galt. Sproget er en del – efter mine begreber den vigtigste del – af os mennesker, og i lige så høj grad som vi udvikler os, gør sproget det. De forskellige ændringer vi sporer i dag inden for lyd- og bøjningsforhold er i d ...

Det danske sprog blev vendt og drejet ved Danske Sprogseminarers seneste sprognetværksmøde.
Lektor og mag.art. Ole Lauridsen præsenterede en hel vifte af sproglige faldgruber. Med ordene ”Hvad Herren har sammenføjet, må intet menneske adskille!” gav han en række underholdende eksempler på, hvad mellemrum kan gøre ved betydningen af ord:
”Hvad betyder det helt præcis, når der står ’en gammel, brun inder dør’? Og hvad mon der skete, når overskriften lyder: ’Tyve knægte raserede hus’. Man bliver lidt bekymret, når man hører om en ’halv nøgen dame’…”

Selvom mange begår fejl, når de taler og skriver dansk, kunne Ole Lauridsen berolige forsamlingen med, at det danske sprog ikke er i fare:

”Det danske ordforråd er ikke voldsomt stort. Vi har cirka 200.000 ord i det danske sprog. Men fra 50’erne og frem til nu er der kommet cirka 10.000 nye ord til.”

Ole Laurids ...

Pendul: et bevægeligt ophængt legeme, der kan svinge frem og tilbage om et punkt ell. en akse (Ordbog over det danske Sprog)

Det er møgirriterende: Bedst som man har lært sig sproget og dets ords betydning, skrider det hele. Uansvarlige sprogbrugere vender op og ned på sagerne og insisterer på nye betydninger af ordene. Vi andre – der ikke blot er født før verden gik af lave, men som også har tilbragt enkelte vågne stunder i dansktimerne (jeg husker dem begge) – kan kun slå kors for os og vende blikket mod himmelen. O tempora, o mores.

Du aner formentlig hvor det bærer hen. Det drejer sig om pendulord. Et pendulord er et ord der skifter betydning. Ikke sjældent således at ordet for nogle får en betydning der er den stik modsatte af den oprindelige. Uheldigvis er der gerne en overgangsperiode hvor nogle holder fast i den oprindelige betydning (hv ...