Blog

Mellem helsætninger

Eksempel: Det regner i dag, så bliver vi hjemme.

I opremsninger
Eksempel: Hver dag spiser de fisk, æg, brød og gryn.           

Ved tilføjelser
Eksempel: Han kan godt lide vegetarmad, fx linsefrikadeller.                        

Ved navnetillæg
Eksempel: Danmarks største å, Gudenåen, løber gennem Silkeborg.

Foran men
Eksempel: De holder fri i dag, men i morgen er de igen på arbejde.

Efter ledsætninger (slutkomma)
Eksempel: At de spiser sundt, er der ingen tvivl om.

Før og efter parentetiske ledsætninger
Eksempel: Hans forældre, som lige har fejret sølvbryllup, er rejst til USA.

Foran andre ledsætninger (valgfrit startkomma)
Eksempel: Der er ingen tvivl om, ...

Hvis du ønsker at deltage i et af vores kommakurser, har du to muligheder:

1) Kursus i kommareglerne (fremmøde fra 9.00 til 16.00 i København)
2) Onlinekursus i kommareglerne (9.00-12.00)

Hvad er et startkomma? 

Kommaet før ledsætninger (bisætninger) kalder Dansk Sprognævn et startkomma. Vælger vi at sætte startkomma, følger vi de gamle kryds og bolle-kommaregler fra 1918. Vælger vi ikke at sætte startkomma, følger vi Dansk Sprognævns anbefaling. 

Eksempler:

Børnene siger, at de kan lide fisk (med startkomma)

Børnene siger at de kan lide fisk (uden startkomma)

Startkommaet står altså før ledsætningen at de kan lide fisk.

Hvad er en ledsætni ...

Det lyder umiddelbart meget uvenligt og nedladende, men begrebet idiotkomma er faktisk en fagterm, der er kendt blandt sprogfolk. Begrebet dækker over en bestemt form for kommafejl, nemlig forkert anbragt grammatisk komma foran der i en spørgende ledsætning. Et eksempel: ”Det er ikke godt at vide hvem, der har gjort det.” Hvis man sætter startkomma, skal kommaet placeres foran hvem. Hvis man følger Dansk Sprognævns anbefaling og ikke sætter startkomma, skal der slet ikke noget komma i denne sætning.

Fejlene hænger sikkert sammen med en indgroet tilbøjelighed hos mange til at sætte komma før der, som og at – uanset om disse ord indleder en ledsætning.

Ifølge Den Danske Ordbog har ”idiotkomma” foruden denne betydning også betydningen forkert anbragt komma foran at før en infinitiv. Et eksempel: ”Det er sandelig ikke nem ...

Mange vakler, når de skal sætte en præposition foran Island og Grønland. Det naturligste for de fleste af os er nok at sige ”på Island”, men andre finder, at det er mere respektfuldt over for nationer som Island og Grønland at sige ”i”. Det har muligvis noget med nationernes alder at gøre. Island og Grønland er som selvstændige nationer meget unge, og nogle ønsker måske derfor at betone deres selvstændighed.
Argumentet kan være, at man siger ”på Anholt”, men ”i Storbritannien”. En ø som en del af et rige udløser altså ”på”, mens en ø som selvstændig nation kalder på ”i”.
Det bliver hurtigt lidt indviklet, fordi Storbritannien på dansk både betegner en ø (Britain: England, Wales og Skotland) og et rige (United Kingdom: England, Wales, Skotland og Nordirland).

Under alle omstændigheder siger Dansk Sprognævn, at begge former er korrekte. Med andre ord: Man kan både sige ...

Da jeg i sin begyndte at læse dansk på Københavns Universitet, var det egentlig bare for at få papir på det som jeg allerede synes jeg var rigtig god til. Nemlig at skrive. Derfor var chokket stort første gang en af mine tekster blev smidt op på et lærred og dissekeret af en lærer.

Jeg tror i virkeligheden ikke at jeg adskilte mig særlig meget fra mange af dem der gennem årene har deltaget på mine kurser. De mener selv at det er gode til at skrive, og har også en stor interesse for sprog. Og mange af dem ER også rigtig gode. Derfor bliver vi tit enige om at der måske var en kollega eller to som ville have noget mere gavn af kurset.

Men når det er sagt, så er der mange fællestræk mellem mine kursister og mig selv for efterhånden temmelig mange år siden.

Ikke mere overflødig snak

Det som springer mig i øjnene på stort set hvert kursus, er overflødig snak. F ...

Det danske sprog blev vendt og drejet ved Danske Sprogseminarers seneste sprognetværksmøde.
Lektor og mag.art. Ole Lauridsen præsenterede en hel vifte af sproglige faldgruber. Med ordene ”Hvad Herren har sammenføjet, må intet menneske adskille!” gav han en række underholdende eksempler på, hvad mellemrum kan gøre ved betydningen af ord:
”Hvad betyder det helt præcis, når der står ’en gammel, brun inder dør’? Og hvad mon der skete, når overskriften lyder: ’Tyve knægte raserede hus’. Man bliver lidt bekymret, når man hører om en ’halv nøgen dame’…”

Selvom mange begår fejl, når de taler og skriver dansk, kunne Ole Lauridsen berolige forsamlingen med, at det danske sprog ikke er i fare:

”Det danske ordforråd er ikke voldsomt stort. Vi har cirka 200.000 ord i det danske sprog. Men fra 50’erne og frem til nu er der kommet cirka 10.000 nye ord til.”

Ole Laurids ...