Blog

Debatindlæg om kommaer

Mit nyeste indlæg i kommadebatten er gengivet herunder. For at kunne forstå indlægget er det en hjælp at vide hvad et startkomma og en ledsætning er. Det har jeg skrevet om på følgende link Startkomma og ledsætning

På Sprognævnets hjemmeside er der en meget grundig gennemgang af kommareglerne. Læs mere om kommaregler.

Debatindlæg om komma 

Jeg har 20 års erfaring med at undervise i kommaer. De fleste kursister kommer fra firmaer hvor man følger de gamle kryds og bolle-kommaregler fra 1918. Det er startkommaet der volder problemer – og ikke komma ved præciseringer, opremsninger, sideordninger og indskudte sætninger.

Hvorf ...

Ud med startkommaet

Vil vi sætte komma før en ledsætning eller ej? Det er spørgsmålet. Kommaet før ledsætninger kalder Dansk Sprognævn et startkomma. Vælger vi at sætte startkomma, følger vi de gamle kommaregler fra 1918. Vælger vi ikke at sætte startkomma, følger vi Dansk Sprognævns anbefaling fra 1996.

Jeg understreger at jeg selv ikke sætter startkommaer. Synes du at der mangler en masse kommaer i dette debatindlæg? Der mangler ikke et eneste.

Noget bør gøres

Det er problematisk at Dansk Sprognævn anbefaler et komma som ikke bliver fulgt af ret mange. Jeg anbefaler Sprognævnet og Kulturministeriet at revidere det gældende regelsæt – og afskaffe startkommaet.

Problemet er startkommaet

Jeg har 20 års erfaring med at undervise i kommaer. Langt de fleste af mine kursister kommer fra firmaer hvor man følger de gamle kryds og bolle-kommaregler fra 1918. Det er startkom ...

Ordet er jeres hvis I tager det

I dag er det hele bare fedt. Fedt er for mange stort set det eneste positive adjektiv der er til rådighed. Hvis begejstringen når særlige højder, kan situationen være ”fedest”. »Roskilde fedest før musikken starter« (Ekstra Bladet). Koncert i domkirken?

Overdriver jeg? Ikke meget. Naturligvis spiller alderen en rolle, og der findes også yngre mennesker som kan tale et varieret dansk og erkender at dansk har mere end ét positivt adjektiv. Men ved Gud i himmelen, hvor har denne uskik bredt sig!

Et liv uden ablativ: Hvor skal jeg hen?

Hvorfor denne selvpålagte ordcensur? Hvorfor lade sig nøje med ét ord når vi har ufattelig mange til rådighed?

Danskere har en fælles gave af grænseløs værdi: Det danske sprog er et af denne verdens store, komplette sprog. Det kan snildt måle sig med de såkaldte hovedsprog. Bevares, der er forskelle. Visse sprog kan noget vi ik ...

Klichéer skal bruges med omtanke

Kurt Strand har tidligere undervist i journalistisk fortælleteknik hos Danske Sprogseminarer.

Ordene blev sagt af for længst afdøde journalist og lektor Flemming Steen, der – vist nærmest fra dag ét – satte ind mod klichéer, da jeg sammen med 79 andre studerende begyndte på Journalisthøjskolen i Aarhus i februar 1976. Når jeg ihukommer hans ord ganske præcist 38 år senere, skyldes det givetvis det både meget konkrete og gode eksempel på klichémisbrug, som vi blev præsenteret for. Men også fordi eksemplet meget godt illustrerer, at hvis klichéer bruges af ren og skær dovenskab, bliver de næsten parodiske.

I mange år var jeg meget bevidst om ikke at bruge klichéer, men med tiden har jeg fået en mere nuanceret tilgang, fordi de brugt fornuftigt jo kan være med til at konkretisere og gøre en tekst mere forståelig. Hvornår et ord, en vending eller et begreb er en kliché, er s ...

Billedrigt sprog øger forståeligheden

Kurt Strand har tidligere undervist i at skrive journalistisk hos Danske Sprogseminarer.

Da Adam Oehlenschläger som bare 14-årig stod på Marmorbroen i København for at beskrive den altødelæggende brand på Christiansborg, havde han hverken fotoapparat, breaking news-billeder eller en mobil ved hånden til at støtte sin reportage. I bedste fald kom en kobberstiksmager forbi, men den slags var ikke just gearet til at kunne bidrage med visualiseringer til døgnets nyhedsstrøm.

Derfor måtte Oehlenschläger i 1795 gribe til det eneste, han havde at gøre godt med; sproget. Og ikke mindst billederne i de ord og vendinger, han brugte i sin tekst:

”Endnu stod Taarnet som en sort Kæmpe midt i Ilden; længe spottede den uhyre Kæmpekrop de forræderske Ildkys, hvormed Salamanderne slikkede dens Brynje. Endelig vaklede Kæmpen, og med tre forfærdelige Drøn styrtede han ned gjennem al ...

Stop det sproglige sneskred

Hvis blot nyhedsudsendelserne herhjemme efterstræbte samme fokus på sproglig korrekthed som på grafisk ramasjang, ville meget være vundet.

Monopoltiden har modtaget mange hug i tidens løb, men jeg savner ofte den æras mere ophøjede omgang med det danske sprog.

Ingen individer skal her nævnes, men flere yngre nyhedsværter har et upræcist sprog og kvaler med at stille deres spørgsmål klart og fyndigt.

DR K sendte i 2013 den fremragende serie ”Verdens brændpunkter”, hvor en række af monopoltidens journalister så tilbage på en skelsættende begivenhed de dækkede.
Og selv med min bedste vilje kan jeg ikke høre at det dansk Lasse Jensen, Jens Nauntofte og de andre koryfæer talte, skulle være støvet eller tørt.
Med i serien er også tidligere Moskvakorrespondent Leif Davidsen, som for mig er indbegrebet af formidlingsformat. Han taler et smukt og dannet, men skam ...