Sprognetværk i Århus

Sidste gang, der udkom en ny udgave af Retskrivningsordbogen, var i 2012, og sproget såvel som samfundet har ændret sig siden. Som alle andre ordbøger skal Retskrivningsordbogen afspejle den tid, vi lever i, fx i forhold til diskussionen om køn og ligestilling.

Vi skal beslutte, om ord som forperson skal være opslagsord i ordbogen ved siden af formand og forkvinde (ja, det skal det), og om finanskvinde skal være opslagsord ved siden af finansmand (ja, det skal det), og om finansperson også skal kunne findes i ordbogen (nej, det skal det ikke).

Også retskrivningsreglerne bliver underkastet et gennemsyn, og her skal vi bl.a. diskutere, om stavemåden 3D skal gøres ”lovlig” (ja, det skal den nok), ligesom vi fx diskuterer, hvordan vi danner imperativ af engelske verber, fx scrolle (scroll ned gennem teksten eller scrol ned gennem teksten).

Foredraget vil tage udgangspunkt i de ændringer, vi overvejer at indføre i Retskrivningsordbogen. Spørgsmål og kommentarer er velkomne.

Talesproget bliver ofte beskyldt for at være ukorrekt, ufuldstændigt eller sjusket.

Det er ikke svært at finde eksempler på det i avisers læserbreve og klummer eller på sociale medier. Men i det omfang, sådanne beskyldninger ikke kun er udtryk for, at nogle sprogrevsere vil flashe deres dannethed over for andre, mindre sprogligt dannede medborgere, beror de gerne på en sammenligning med et ideelt skriftsprog, og de afslører en manglende forståelse for, både hvad sprog er, og hvad sproget skal.

Sprog – og sprogbrug – bør nemlig ikke ses ud fra krav om velformethed eller vellyd, men som et udtryk for den situation, som en sprogbruger befinder sig, med det formål vedkommende nu engang har med at udtrykke sig. Tager man først sådanne briller på i sit sprogsyn, vil man blive imponeret af, hvad talesproget kan og gør i al dets mere eller mindre velformede mangfoldighed. Oplægget vil således vise, hvorfor det er vigtigt at studere talesproget på dets præmisser, og dermed hvorfor det er vigtigt at knuselske det frem for at nedgøre det.

Er det blevet værre med bandeordene de senere år? Bandes der mere i medierne, og bander unge mere end andre generationer? Og er sgu stadig et bandeord?

Marianne Rathje, seniorforsker ved Dansk Sprognævn, har undersøgt unges og ældres brug af bandeord gennem de seneste ti år. Undersøgelsen viser blandt andet, at både unge og ældre bruger flere bandeord, der er knyttet til kroppens nedre funktioner. Det omfatter bandeord, der har med afføring og sex at gøre, fx pis, lort og skide.

Alligevel er der stor forskel på, hvad unge og ældre opfatter som bandeord. Mens sgu og pis stadig opfattes som bandeord af et flertal af de ældre, er der sket en udvikling blandt de unge, der ikke i samme grad opfatter dem som bandeord.

I dette foredrag får du viden om, hvordan de danske bandeord og danskernes holdninger til dem udvikler sig i disse år.

English has become a ubiquitous element of the Danish life. The expanding role of the English language beyond our borders for global economic development has resulted in a need for highly proficient English speakers. To meet this need, programs offered through English-medium instruction has been implemented at all levels of education. This has resulted in both a range of opportunities and challenges across the board. To support pupils and students, Danish classroom teachers – both language teachers and subject teachers – have begun to expand language support through elements of Content and Language Integrated Learning (CLIL).

In this presentation, I will provide a brief background about the shift in English as a medium for instruction in our educational system. I will also present some innovative approaches teachers have taken to address the growing demand for English language training.

Ifølge Monica Krog-Meyer har vi fået en ny alder mellem at være voksen og at være gammel. Den alder kalder hun plus-alderen. De mange friske ældre oplever en anden ungdom og mulighed for at realisere sig selv – igen.

På dette foredrag skal du høre om dette nye livskapitel under mottoet ”Vi bliver jo bare ved!”. I plus-alderen føler mange sig både personligt og fagligt stærke. Denne positive livsindstilling og selvopfattelse står i kontrast til det aldersdiskriminerende sprog, som mennesker i plus-alderen ofte bliver udsat for i det offentlige rum. Mange arbejdspladser har ikke for alvor har fået øjnene op for plus-ressourcerne – endnu.

Hvis ikke man passer på, risikerer man både at udtømme mennesker og dræbe dem to gange, når man skal formidle til mange målgrupper. Det kan være op ad bakke, hvad det så end betyder.

Du kan se frem til både klandring, kæpheste og kommunikationsbrister, når Philip Meisner, tidligere vært på Radioavisen og nu specialkonsulent i Statsministeriet, byder op til en times ordpolka.

We know that pronunciation changes over time, that younger generations use not only words but also sounds in different ways to their parents and grandparents. What kinds of indexical signals do older forms of pronunciation send to younger speakers, and how do we see evidence of this? Are older ways of speaking seen as ‘traditional’, ‘old-fashioned’ or something more?

In this talk, I will also explore the notion of ‘standard accent’ and compare it as a social construct to the sociolinguistically-grounded elite sociolects of British English. This is important because alongside social change and language change, we also see sociolinguistic change: the embedding of language forms in society and the values they have are also subject to variation and change over time.

Trends er ikke kun for de trendy – de påvirker os alle sammen og smitter af på vores sprog. Så hvad er det for nogle tendenser og værdier, der optager danskerne og udfolder sig gennem vores sprogbrug i dag? Hvad siger de nye ord om vores kultur og vores værdier?

Ved at slå ned på konkrete tendenser og typer i tiden tegner Christian Grau et billede af Danmark og danskerne her og nu.