Kommakursus

Kommakursus

Vælg dato:
Pris:
3.995 kr. ekskl. moms
Tilmeldingsfrist:
2 uger inden kurset. Hvis der er ledige pladser, tager vi imod tilmeldinger indtil dagen før kurset.

Kommakursus

Når du læser den følgende tekst, synes du måske der mangler en hel del kommaer. Det gør der ikke. Vi følger Dansk Sprognævns anbefaling til kommaer, men der er også en anden måde at sætte kommaer på. Det hele får du gennemgået på dette kursus.

Målgruppe

Alle der enten selv skriver, hjælper andre med at skrive eller fungerer som korrekturlæsere.

Kursusindhold

På dette kommakursus beskæftiger vi os primært med de traditionelle kommaregler, også kaldet kryds og bolle-kommaet (som de fleste tror de kan sætte korrekt). Du lærer desuden at følge Sprognævnets anbefaling mht. kommaer, dvs. du skal lære at undlade startkommaer.

Du får vist masser af opslag på Dansk Sprognævns hjemmeside og på sproget.dk for at finde forklaringer på hvor kommaerne skal være.

Formål

Efter dette kursus kan du de vigtigste kommaregler, du ved hvor du skal slå dem op, og du er blevet en mere sikker korrekturlæser.

Pris og rabat
  • Prisen er 3.995 kr. ekskl. moms.
  • Du får 25 % rabat hvis du er medlem af vores sprognetværk.
  • Du får 15 % rabat hvis du er medlem af HK, Kommunikation og Sprog eller CA.

Rabatterne kan ikke kombineres.

Kursusmateriale

På kurset får du udleveret en PowerPointpræsentation.

Forplejning og tidsrum

Der er fuld forplejning hele kursusdagen; fra kl. 8.30 er der morgenkaffe med brød. Selve kurset begynder kl. 9.00 og slutter kl. 16.00.

08.30: Morgenkaffe med brød
09.00: Gennemgang af sætningstyper

De fleste kommafejl skyldes manglende viden om specielt ledsætninger (bisætninger). Derfor indleder vi med at du får gennemgået følgende:

  • helsætning
  • ledsætning
  • helsætningsstamme.

Sætningslæren bliver efterfulgt af en gennemgang af ledsætningstyper, og du lærer forskellige måder at kende ledsætninger på. 

Mange tror at det er tilstrækkeligt at sætte komma ud fra kryds og bolle-metoden. Men det er langt fra tilstrækkeligt. Uden en viden om ledsætninger kommer kommaerne ikke på plads.

I løbet af formiddagen vil der være masser af øvelser i at kende ledsætninger og i at sætte komma.

12.00: Frokost

12.30: Kommaregler og øvelser

Nu får du gennemgået kommareglerne. Derefter skal vi arbejde med øvelser hvor du får træning i at se hvilke kommaregler der er i spil, og du får lært at forklare alle de kommaer der skal være i en tekst. I den forbindelse finder vi belæg på de tidligere nævnte hjemmesider.

Specielt kommaer før og efter ledsætninger er en udfordring. Derfor arbejder vi specielt med dem. Som en naturlig del af indlæringen får du lært hvad der menes med det valgfrie startkomma.

16.00: Kurset slutter