Laila Koustrup har forskellige arbejdsområder som sekretær. Hun bearbejder blandt andet nyhedsbreve og tekster der bliver lagt på Nykredits intranet. Hun læser korrektur og gennemgår teksterne med fokus på grammatik og opsætning. Det er fjerde gang hun er på kursus hos Danske Sprogseminarer.
Jeg har taget kurset for at høre om kommatering uden startkomma og for at få pudset mine færdigheder som korrekturlæser af. Det er godt at få ryddet op i sine unoder og få fulgt op på spørgsmål man har omkring sproglige spidsfindigheder.
Når jeg sidder som korrekturlæser, oplever jeg ofte at jeg kan høre at en sætning lyder forkert – men jeg kan ikke altid argumentere for at den er det. Kurset giver mig konkrete argumenter som jeg kan underbygge ved fx at henvise til 'Håndbog i Nudansk'. Så nu kan jeg tage det op med mine kolleger og hjælpe dem med at få ryddet op i dårlige vaner og ukorrekt sprogbrug.
Vi er tre medarbejdere fra Nykredit der sammen tager korrekturlæserkurset. Det er en fordel fordi vi efterfølgende kan sparre med hinanden.