Sociale medier i virksomheden Get rid of your Danglish Assertionstræning International kommunikation
Danske Sprogseminarer A/S
Danske Sprogseminarer A/S
 
 

 Tilmeld dig vores nyhedsbrev
 
  Forsiden
  Alle seminarer
  Tilmelding
    FAQ
  Seminarsteder
  Undervisere
  Referencer
  Bestil seminarkalender
Erhvervssprogprisen
 

FAQ

Tilmelding

Hvordan tilmelder jeg mig?
- Klik dig ind på det seminar du ønsker at tilmelde dig.
- Klik på Tilmeld – den grønne knap til højre i det skærmbillede du har fået frem.
- Udfyld tilmeldingsformularen og afslut med et klik på Send

Du kan også maile til tilmeld@sprogseminar.dk eller ringe til 3888 0912.

Hvilket niveau bliver der undervist på? Kræves en speciel uddannelsesmæssig baggrund?
Det kan vi ikke sige noget generelt om. Men hvis vores deltagere har en sproglig baggrund, er det typisk på et niveau der svarer til en BA eller højere. Nogle af deltagere har ingen sproglig baggrund, men de har til gengæld arbejdet sprogligt i mange år og er derfor fuldt på højde med de sprogligt uddannede.

Vores undervisere er rutinerede og har godt "fat" i alle deltagere på et hold. 95 % af vores seminardeltagere giver topkarakter på evalueringsskemaerne.

Hvis du vil vide mere, så ring til 3888 0912.

Hvad er tilmeldingsfristen?
Tilmeldingsfristen er 14 dage inden seminaret. Hvis vi har ledige pladser på et seminar, kan du nå at tilmelde dig så sent som et par dage inden seminaret. Et næsten overtegnet seminar vil på oversigten under menupunktet Alle seminarer være mærket med en lille orange firkant. En rød firkant betyder at seminaret er overtegnet.
Når vi har modtaget din tilmelding, får du en mail med en faktura vedhæftet som pdf.

Er tilmeldingen bindende?
Ja, det er den. Skulle du blive forhindret i at deltage, fx pga. sygdom, er du velkommen til at overdrage din plads til en kollega.

Hvis du mindre end 14 dage inden seminaret, ønsker at flytte din deltagelse til et andet seminar, vil vi fakture dig 750 kr. ekskl. moms pr. seminardag. 

Hvor længe kan jeg vente med at tilmelde mig?
Du kan forhåndsreservere en plads. Send os en mail om hvor mange dage du ønsker at holde på din plads. Så melder vi tilbage om det kan lade sig gøre.

Er der plads på det seminar jeg ønsker at tilmelde mig?
Det kan du se ved at klikke på menupunktet Alle seminarer
Hvis der ikke er en lille rød firkant ud for seminaret, er der stadigvæk pladser.

Jeg fik en bekræftelse fra jer da jeg tilmeldte mig over nettet; siden har jeg intet hørt. Er jeg tilmeldt?
Hvis du har tilmeldt dig via vores hjemmeside, får du automatisk vist en side med din tilmelding. Hvis du ikke har hørt fra os derefter, har vi ikke fået din tilmelding (det sker i ganske få tilfælde i løbet af en sæson). Ring til os med det samme. Så finder vi ud af det.

Kan jeg ændre min tilmelding til at gælde et andet seminar?
Ja, det kan du godt, men naturligvis kun hvis der er ledige pladser.

Hvad koster det at deltage?
Prisen står på de enkelte seminarprogramsider. Du skal derfor klikke ind på det seminar du ønsker at tilmelde dig. Prisen står i boksen til højre.
Den inkluderer seminarmateriale samt forplejning og drikkevarer i alle pauserne.

Kan jeg eller mit firma opnå rabat?
Ja, der er mulighed for at vælge mellem følgende rabatter:
- Tilmelding af en person til mindst to seminarer giver 10 % rabat.
- Samlet tilmelding af mindst tre personer giver 15 % rabat.
- Samlet tilmelding af mindst seks personer giver 20 % rabat.

Tilmeldingerne skal ikke nødvendigvis være til samme seminar.

Kan mine kolleger og jeg få rabat selv om vi ikke tilmelder os samtidigt?
Ja, det kan I godt.
Send os en mail om hvem der har planer om at tilmelde sig hvad. Så skal vi nok holde styr på det.

Får jeg et seminarbevis udleveret?
Ja, beviset ligger i din seminarmappe.

Får jeg noget materiale tilsendt inden seminaret?
Nej, du får det hele udleveret på selve seminaret. Du får en deltagermappe med undervisningsmateriale, evalueringsskema, skriveblok, kuglepen osv. På flere seminarer får du også foræret en eller flere lærebøger. Det fremgår af de enkelte seminarbeskrivelser hvornår der medfølger bøger.

 

På vej til seminaret

Hvordan finder jeg vej til seminarstedet?
Fra vores hjemmeside kan du klikke dig videre ind på det seminar du skal deltage i.
Fra denne side med seminarprogrammet kan du klikke på selve seminarstedet (boksen til højre). Så får du en beskrivelse af hvordan du finder vej med tog og bus, om der er parkeringspladser osv. Udskriv evt. denne side og tag den med dig når du skal af sted til seminaret.

Jeg kan ikke nå at komme til seminaret til kl. 9.00. Hvad gør jeg?
Du skal blot dukke op så hurtigt du kan. Hvis du ønsker at underviseren får besked, så ring til selve seminarstedet og bed dem give underviseren besked.
Tag vores kørselsvejledning til det relevante seminarsted med når du skal afsted til seminaret; vejledningen indeholder alle oplysninger om hvordan du finder vej, og hvordan du kommer i kontakt med seminarstedet.
Kørselsvejledningen kan du printe ud fra vores hjemmeside. Menupunktet hedder Seminarsteder. Klik dig videre inde på det relevante seminarsted, og print siden ud.


Betaling

Min virksomhed har ikke fået betalt for seminaret endnu. Er jeg stadig tilmeldt?
Ja, det er du.

Vi behøver jeres bankkontonummer for at kunne betale. Hvad er det?
Reg.: 5050
Konto: 1460229

Ibannummer: DK8350500001460229
Swiftcode    : JYBADKKK

Kan jeg få mine penge tilbage hvis jeg alligevel ikke kan deltage i seminaret?
Nej, din tilmelding er bindende.
Du må dog gerne overdrage din plads til en anden person, eller have din plads til gode og deltage i et andet seminar af samme varighed. Send os en mail om det.
Hvis du ønsker at have din plads til gode, får du en faktura på 750 kr. + moms pr. seminardag når du tilmelder dig det nye seminar.

 

Andre spørgsmål

Kan I skræddersy et seminar til vores virksomhed?
Ja, de fleste seminarer kan vi holde som skrædersyede sprogseminarer. Send en mail til info@sprogseminar.dk, eller ring til 3888 0912 for at få en snak om det.

Kan I hjælpe os med at læse korrektur på vores tekster?
Ja, send os en mail om jeres behov.

Kan I hjælpe os med at få oversat vores tekster til dansk eller engelsk?
Ja, send os en mail om jeres behov. 

Bliver et seminar gentaget?
Hvis vi gentager et seminar, vil de nye datoer komme på vores hjemmeside så snart seminaret er afholdt.
Du er altid velkommen til at ringe til os med dine ønsker.

Kunne I ikke udbyde ...?
Hvis du savner et seminar i vores program, så send en mail til jane@sprogseminar.dk Så vil vi kigge grundigt på dit forslag. Hvis vi synes dit forslag er godt, og vi kan nå at få det på næste sæsons seminarprogram, så gør vi noget ved det i en fart.

Hold dig endelig ikke tilbage med ønsker.

 

 

 

 

 
 

Danske Sprogseminarer A/S

Turbinevej 26 | 3150 Hellebæk | Tlf.: 3888 0912 | Fax: 3888 0932 | E-mail:

© 2010 Danske Sprogseminarer