Per Vers

rapper, sangskriver

Uddannelse

Studentereksamen. Han droppede ud af danskstudierne da han ikke trivedes med universitetets faste rammer for det faglige felt.

Beskæftigelse
  • Rapper.
  • Sangskriver.
  • Freestylerapper.
Udvalgte udgivelser
  • Vers 1.0 (2005).
  • Vi Taler dansk (2009 – med bandet Kinski).
  • EGO (2011).
  • DNA (2014).
  • TÆT (2015).
  • Langt ude i nutiden (2016 – digital udgivelse).
Priser
  • Modersmål-Prisen (2014).
Andre aktiviteter

Programserien Rejsende i Dansk (sammen med Niels Hausgaard)

Er en af idémændene bag projektet Rødder der introducerer klassisk lyrik i moderne form

Har oversat bogen Sov nu, for satan til dansk.

Har medvirket i teaterforestillingen Det store skuffejern.

”Nøgleordet er overraskelse – om den kommer i form af noget rent rytmisk og melodisk i ordene eller i den musik den skal smelte sammen med eller på tekstsiden af en genial observation, en præcis beskrivelse, overrumplende ordspil eller en historie fortalt i et stramt, narrativt forløb, er ligegyldigt.”
Sådan beskriver Per Vers kernen i sin rap-kunst i bogen Ord til alle sider. Og tilføjer yderligere to nøgleord som oven i købet – på bedste rap-vis – rimer: selvforglemmelse og situationsfornemmelse.

Sønderjyden med det lifligt dobbelttydige kunstnernavn har længe været en af Danmarks førende rappere. Per Vers brød igennem omkring årtusindskiftet hvor han to gange i, nå ja, rap vandt MC’s Fight Night, en konkurrence i improviseret rap.
Som et eksempel på Per Vers’ sans for sprogligt overraskelsesmoment kan nævnes nummeret ”Black Power” der tryller det velkendte politiske kampråb om til en hyldest til sort kaffe.
I 2008 dannede han gruppen Kinski som er opkaldt efter den excentriske tyske skuespillerlegende Klaus Kinski.


Per Vers optrådte desuden til Dronning Margrethes 75-års fødselsdagsshow. Hvad Hendes Kongelige Højhed tænkte om gratulantens kunstnernavn, afholder vi os ganske fra at gisne om.

Underviser på følgende: