Debatindlæg om kommaer

Debatindlæg om kommaer

Mit nyeste indlæg i kommadebatten er gengivet herunder. For at kunne forstå indlægget er det en hjælp at vide hvad et startkomma og en ledsætning er. Det har jeg skrevet om på følgende link Startkomma og ledsætning

På Sprognævnets hjemmeside er der en meget grundig gennemgang af kommareglerne. Læs mere om kommaregler.

Debatindlæg om komma 

Jeg har 20 års erfaring med at undervise i kommaer. De fleste kursister kommer fra firmaer hvor man følger de gamle kryds og bolle-kommaregler fra 1918. Det er startkommaet der volder problemer – og ikke komma ved præciseringer, opremsninger, sideordninger og indskudte sætninger.

Hvorfor er startkommaet et problem?

En hovedårsag er at Sprognævnet har været uklar mht. at redegøre for kommareglerne.

Der var mange som i 2004, hvor kommareglerne blev slået sammen i ét system, troede at det nye komma var afskaffet. Misforståelsen var stor, og det er den stadigvæk.

En anden årsag ser jeg i uddannelsessystemet. Hvis universitetslærere, seminarielærere og skolelærere aldrig har lært at identificere en ledsætning og fravælge et startkomma, kan de heller ikke undervise i det.

Sproget udvikler sig hurtigt, men ikke måden at sætte komma på. Mange hylder nemlig de kommaregler som vi stort set kun deler med tyskerne. Hvorfor ikke læne sig op ad norsk, svensk, engelsk, fransk, spansk og italiensk kommatering?

En tredje årsag er at Sprognævnet ikke selv konsekvent har vist vejen. Her tænker jeg fx på Jørn Lund, nuværende formand for Sprognævnet, som ikke følger nævnets anbefaling. Det er problematisk for Sprognævnets troværdighed.

På prøve i 100 år

Det gamle kryds og bolle-komma har været på prøve i snart hundrede år, og langt de færreste magter at sætte det rigtigt. Hvorfor holde fast i et startkomma som de fleste tror de kan, men som de fleste alligevel ikke kan når det kommer til stykket? Det giver ingen mening.

Gymnasieelever følger Sprognævnets anbefaling

Da jeg som gymnasielærer i 90’erne rettede danske stile, viste det sig hurtigt at der ”manglede” mange startkommaer. Eleverne havde lært at sætte startkomma i folkeskolen (næsten ingen havde hørt noget om det nye komma). Da jeg rettede stilene efter de nye kommaregler, var der langt færre kommafejl. Dette får mig til at konkludere at hvis folkeskolelærerne slutter med at forsøge at lære eleverne at sætte startkommaer, vil vi i den efterfølgende skole- og uddannelsestid og på arbejdspladserne ikke have nævneværdige problemer med kommaer. Og så er det slut med kommakrigene.

Anbefalinger

Jeg foreslår at Sprognævnet afskaffer startkommaet. Det giver bedre tekster – med færre kommaer til at forstyrre læsningen. Det vil medføre protester fra dem der tror de kan sætte startkommaer, men det vil gå over.

Alternativt kan Sprognævnet vælge at fastholde reglerne og informere kvalificeret om dem. Reglerne er krystalklare – man skal blot forstå hvad et valgfrit startkomma er.

Hvad pønser mon nogen i Sprognævnet på? Vil man mon fastholde kryds og bolle-kommaet som en mulighed, afskaffe valgfriheden – og til gengæld indføre et nyt og mere frit komma (et letbenet alternativ)? Forhåbentlig venter der os ikke endnu et grumset komprom

comments powered by Disqus