Webinar om korrekturlæsning (online)

Webinar om korrekturlæsning (online)

Vælg dato:
Pris:
Gratis
Tilmeldingsfrist:
2 uger inden kurset. Hvis der er ledige pladser, tager vi imod tilmeldinger indtil dagen før kurset.

Nu har du mulighed for at komme på kursus i korrekturlæsning uden at være fysisk til stede på kurset. Du skal blot bruge en computer og en internetforbindelse. En iPad eller tilsvarende kan også bruges. Du vil få tilsendt et link til en livestream på YouTube.

Webinaret varer en time og giver dig et overblik over nogle af de typiske sprogfejl. Der bliver også tid til en øvelse i korrekturlæsning. Under gennemgangen af den får du forklaringer på de mange rettelser. Målet er at du fremover bliver mere sikker i dine rettelser fordi du er blevet i stand til at argumentere for dem.

Du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs via en chatfunktion.

Fordele ved webinarer

Vores kurser foregår i Århus og i København, og det er langt at tage for at være på kursus i en time. Derfor er webinaret sikkert noget for dig, for du kan sidde hvor som helst. En anden fordel er at det er gratis.

Kursusmateriale

Inden webinaret får du tilsendt kursusmaterialet. Det vil være en god ide at printe det så du er klar til at tage noter når webinaret begynder.

Link til webinaret

Når vi har modtaget din tilmelding, får du automatisk en bekræftelse på at du er tilmeldt. På et senere tidspunkt får du et link til webinaret så du i god tid kan tjekke om du har kontakt.

På selve dagen skal du logge på mellem 8.45 og 9.00. Webinaret slutter kl. 10.00.

Webinar – to grupper af deltagere

På det kommende webinar vil der være en gruppe kursister som er fysisk til stede på kurset. Derudover vil der være en stor gruppe kursister som er logget på. Hvis du foretrækker at være fysisk til stede, skal du tilmelde dig det gratis morgenmøde om korrekturlæsning.