Webinar om komma (online)

Webinar om komma (online)

Vælg dato:
Pris:
Gratis
Tilmeldingsfrist:
2 uger inden kurset. Hvis der er ledige pladser, tager vi imod tilmeldinger indtil dagen før kurset.

Nu har du mulighed for at komme på kommakursus uden at være fysisk til stede på kurset. Du skal blot bruge en computer og en internetforbindelse. En iPad eller tilsvarende kan også bruges. Du vil få tilsendt et link til en livestream på YouTube.

Kurset varer en time og giver dig et overblik over de væsentligste kommaregler. Du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs via en chatfunktion.

Fordele ved webinarer

Vores kommakurser foregår i Århus og i København, og det er langt at tage for at være på kursus i en time. Derfor er webinaret sikkert noget for dig, for du kan sidde hvor som helst. 

Kursusmateriale

14 dage inden webinaret får du tilsendt kursusmaterialet. Det vil være en god ide at printe det så du er klar til at tage noter når webinaret begynder.

Kommaregler

Det er vores erfaring at langt de fleste bruger de gamle kommaregler fra 1918. Dette komma har flere navne, fx “kryds og bolle-komma”, “traditionelt komma” og “grammatisk komma”. Det er derfor disse kommaregler du bliver undervist i.

I 1996 indførte Dansk Sprognævn et væsentligt alternativ til de gamle kommaregler fra 1918. Dette alternativ fik navnet “nyt komma”. I 2004 blev navnet erstattet med “valgfrit startkomma”. Det er kommaet før ledsætninger (bisætninger). Valgfriheden betyder at du enten kan tilvælge eller fravælge startkommaet, men at du skal være konsekvent i teksten. Begge måder at sætte komma på er lige korrekte. På webinaret får du gennemgået hvad et valgfrit startkomma er. (Måske synes du der mangler kommaer I denne tekst. Det gør der også hvis man benytter de gamle regler fra 1918, men ikke hvis man retter ind efter Dansk Sprognævns anbefaling).

Link til webinaret

Når vi har modtaget din tilmelding, får du automatisk en bekræftelse på at du er tilmeldt. Senere får du et link til webinaret så du i god tid kan tjekke om du har kontakt.

På selve dagen skal du logge på mellem 8.45 og 9.00. Webinaret slutter kl. 10.00.

Webinar – to grupper af deltagere

På det kommende webinar vil der være en gruppe kursister som er fysisk til stede på kurset. Derudover vil der være en stor gruppe kursister som er logget på. Hvis du foretrækker at være fysisk til stede, skal du tilmelde dig på kommakursus.