Skriv godt og effektivt med nye skriveteknikker

Skriv godt og effektivt med nye skriveteknikker

Vælg dato:
Pris:
7.995 kr. ekskl. moms
Tilmeldingsfrist:
2 uger inden kurset. Hvis der er ledige pladser, tager vi imod tilmeldinger indtil dagen før kurset.

Kursus i at skrive godt og effektivt med nye skriveteknikker

Vil du gerne kunne skrive gode tekster? Og arbejder du fx med rapporter, e-mails, vejledninger eller brochurer. Så vil du helt sikkert have stor glæde af at få nye værktøjer og teknikker til at sikre at dine tekster bliver velskrevne og selvfølgelig kommer til at virke professionelle og læsevenlige.

Mange af os skriver som vi altid har gjort, og det forhindrer os i at tænke vores tekster på en ny og mere tidssvarende måde. Vores krav til skriftlig kommunikation har nemlig ændret sig gennem de seneste år, og det kan derfor være nødvendigt at få nye ideer til skrivearbejdet.

Målgruppe

Alle der trænger til inspiration til at skrive bedre og mere målrettede tekster. Du skal dog kunne skrive på dansk for at få fuldt udbytte af kurset.

Indhold

Først og fremmest skal du skrive på kurset. Du kommer til at arbejde med at bryde dine vaner og få gjort din skriveproces mere effektiv. Du bliver introduceret til værktøjer hvor både din faglige viden og modtagerens behov bliver sat i centrum. Din fornemmelse for godt sprog bliver trænet, og du lærer at se forskel på hvad der fungerer, og hvad der ikke gør.

Formål

Ved kursets slutning har du fået viden om

  • hvordan du kan bryde dine skrivevaner
  • hvad der kendetegner en god tekst
  • hvordan du skal skrive så dine tekster bliver læst
  • hvordan du sender de rigtige signaler til din læser
  • hvordan du kan komme i gang med at skrive selv om du er gået i stå.
Pris og rabat
  • Prisen er 7.995 kr. ekskl. moms.
  • Du får 25 % rabat hvis du er medlem af vores sprognetværk.
  • Du får 15 % rabat hvis du er medlem af fagforeningen HK eller Kommunikation og Sprog.

Rabatterne kan ikke kombineres.

Kursusmateriale

På kurset får du udleveret

  • en PowerPoint-præsentation og diverse øvelser.
Forplejning og tidsrum

Der er fuld forplejning hele kursusdagen; fra kl. 8.30 er der kaffe med brød. Selve kurset begynder kl. 9.00 og slutter kl. 16.00.

Du skal selv medbringe en pc/Mac til øvelserne.

Dag 1: Kom godt i gang med at skrive – teori og praksis

Hvordan får du hul på at skrive tekster? Vi arbejder med skriveprocesser og ser på hvordan de forskellige faser i processen kan bruges til at gøre det lettere at skrive.

Hvad er en god tekst? Du bliver indført i nogle af teorierne bag den gode tekst og hvad der kan påvirke en tekst i positiv og negativ retning. Ved at se på tekster med nye øjne bliver du hurtigt langt mere bevidst om sprogets betydning.

Undervejs afprøver vi teorien i praksis med korte skriveøvelser. Du kommer både til at forbedre tekster og skrive dem fra bunden. Begge dele med fokus på at gøre budskaberne klare og forståelige.

Dag 2: Den gode tekst skriver ikke sig selv

På dag 2 får du mulighed for at arbejde med dine egne tekster under kyndig vejleding af underviseren. Vi ser også på tekstens signaler, fordi de ord og sætninger vi bruger når vi skriver, har stor betydning for hvilke signaler den samlede tekst sender. Vi arbejder med at bruge det aktivt for at få skabt den rigtige stemning i forhold til din læser.

E-mails er en genre som får et par ekstra ord med på vejen, og vi diskuterer hvad der kendetegner den gode e-mail.

Du skal selvfølgelig prøve at bruge din nye – eller genopfriskede - viden i en række skriveøvelser også på denne dag.