Webinar om engelsk tekstredigering (online)

Webinar om engelsk tekstredigering (online)

Vælg dato:
Pris:
Gratis
Tilmeldingsfrist:
2 uger inden kurset. Hvis der er ledige pladser, tager vi imod tilmeldinger indtil dagen før kurset.

Webinar om engelsk tekstredigering (online)

Skriver du selv tekster på engelsk, oversætter du tekster til engelsk, eller retter du andres engelske tekster? Så læser du selvfølgelig korrektur før du afleverer teksterne til kunden. Men måske er en almindelig korrekturlæsning ikke nok til at sikre at teksten er relevant for modtageren? Den bliver måske set, men ikke læst – og slet ikke forstået.

Er webinaret for alle?

Ja, det er for alle interesserede.

Indhold og forberedelse

På webinaret får du gennemgået hvordan man kan forbedre en uoverskuelig, knudret eller på anden vis uindbydende engelsk tekst og gøre den mere læservenlig.

Det kan gøres ved at tænke over

  • hvilket stilleje den engelske tekst skal ligge i
  • hvad der er vigtigst for modtageren at få at vide
  • hvilken rækkefølge oplysningerne skal komme i
  • hvordan man rydder op i overflødig information
  • hvordan man gør tekster overskuelige.

Du får på forhånd tilsendt en engelsk tekst du skal forbedre. Hav den rettede tekst parat når webinaret begynder. 

Sådan foregår det

For at kunne deltage skal du blot bruge en computer og en internetforbindelse. En iPad eller tilsvarende kan også bruges. På selve dagen, få minutter før webinaret, skal du klikke på det link som du har fået  tilsendt. Du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs via en chatfunktion.

Gense webinaret

Eftersom vi livestreamer på YouTube, kan du altid gense webinaret når det passer dig. For at se optagelsen skal du bare klikke igen på det førnævnte link.

To grupper af deltagere

På webinaret vil de fleste deltagere være online. Derudover vil der være deltagere som er fysisk til stede. Hvis du foretrækker at være fysisk til stede, skal du tilmelde dig dig vores gratis webinar om engelsk tekstredigering (fysisk til stede)

Komma

Hvis du synes der mangler kommaer i denne tekst, er du velkommen til at tilmelde dig vores gratis webinar om komma (online).

Relaterede kurser