Webinar om dansk korrekturlæsning (online)

Webinar om dansk korrekturlæsning (online)

Vælg dato:
Pris:
Gratis
Tilmeldingsfrist:
2 uger inden kurset. Hvis der er ledige pladser, tager vi imod tilmeldinger indtil dagen før kurset.

Webinar om korrekturlæsning

Er korrekturlæsning en af dine opgaver? Har du problemer med at rette fordi du er usikker mht. hvad der er sprogligt korrekt? Eller oplever du ofte at du ved du har ret når du læser korrektur, men at du ikke kan finde belæg for din rettelse? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, er vores gratis webinar på en time om korrekturlæsning sikkert noget for dig. 

Indhold og forberedelse

På webinaret får du gennemgået to eksamenstekster fra vores korrekturlæseruddannelser. Teksterne får du tilsendt på forhånd. For at du kan få mest ud af gennemgangen på webinaret, anbefaler vi at du på forhånd læser korrektur på teksterne og har de rettede tekster klar til webinaret.

Selv om vi kun har en time til rådighed, kan du være sikker på at blive udfordret på din viden om retskrivning.

Det tekniske

Nu har du mulighed for at komme på et gratis kursus i korrekturlæsning uden at være fysisk til stede. Du skal blot bruge en computer og en internetforbindelse. En iPad eller tilsvarende kan også bruges. Når vi har modtaget din tilmelding, får du automatisk en bekræftelse på at du er tilmeldt. På et senere tidspunkt får du et link til en livestream på YouTube.

På selve dagen skal du logge på mellem 10.15 og 10.30. Webinaret slutter kl. 11.30. Du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs via en chatfunktion.

Efter webinaret kan du klikke på samme link og se en optagelse af webinaret. Det vil sige, du ikke behøver afsætte en time den dag det bliver afholdt. 

Webinar – to grupper af deltagere

På webinaret vil der være mange deltagere som er logget på. Derudover vil der være en mindre gruppe deltagere som er fysisk til stede (Forbundet Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 3., 1127 København K).

Hvis du foretrækker at være fysisk til stede, skal du tilmelde dig det gratis morgenkursus om korrekturlæsning.

Komma

Hvis du synes der mangler kommaer i denne tekst, er du velkommen til at tilmelde dig vores gratis webinar om komma.