Webinar om notat- og referatteknik (online)

Webinar om notat- og referatteknik (online)

Vælg dato:
Pris:
Gratis
Tilmeldingsfrist:
2 uger inden kurset. Hvis der er ledige pladser, tager vi imod tilmeldinger indtil dagen før kurset.

Webinar om notat- og referatteknik (online)

Er du en af dem der sidder til et møde og noterer og noterer og samtidig synes at det er svært at skelne det væsentlige fra det uvæsentlige? Eller oplever du at det er svært at lytte koncentreret og skrive samtidigt?

Rollen som referent kan opleves som både stressende og krævende, men sådan behøver det ikke at være.

Indhold og forberedelse

På dette webinar får du en smagsprøve på hvordan du lytter fokuseret, tager dækkende notater og skriver præcise og læsevenlige referater. Du bliver præsenteret for en velstruktureret og informativ dagsorden som gør arbejdet med din lytte-og notatteknik meget nemmere. Og du får indsigt i forudsætningerne for at udfylde din rolle som referent så optimalt som muligt.

Sådan foregår det

For at kunne deltage i vores webinar skal du blot bruge en computer og en internetforbindelse. En iPad eller tilsvarende kan også bruges. Når vi har modtaget din tilmelding, får du automatisk en bekræftelse på at du er tilmeldt.

På et senere tidspunkt får du et link. På selve dagen for webinaret skal du klikke på linket ca. 5 minutter før vi går i gang. Du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs via en chatfunktion.

Gense webinaret

Eftersom vi livestreamer på YouTube, kan du efter webinaret klikke på samme link og se en optagelse. (Du behøver altså ikke afsætte en time den dag webinaret bliver afholdt). 

To grupper af deltagere

På webinaret vil der være mange deltagere online. Derudover vil der være en mindre gruppe deltagere som er fysisk til stede. Hvis du foretrækker det, skal du tilmelde dig det gratis kursus i notat- og referatteknik

Komma

Hvis du synes der mangler kommaer i denne tekst, er du velkommen til at tilmelde dig vores gratis webinar om komma.

Relaterede kurser