Morgenkursus om dansk tekstredigering (fysisk til stede)

Morgenkursus om dansk tekstredigering (fysisk til stede)

Vælg dato:
Ingen ledige datoer

Morgenkursus om dansk tekstredigering (fysisk til stede)

Du læser sikkert altid korrektur før du afleverer teksterne til kunden. Men måske er en almindelig korrekturlæsning ikke nok til at sikre at teksten er relevant for modtageren? Den bliver måske set, men ikke læst – og slet ikke forstået.

På dette kursus får du gennemgået hvordan man kan forbedre en uoverskuelig, knudret eller på anden vis uindbydende tekst og gøre den mere læservenlig.

Indhold og forberedelse

Du får på forhånd tilsendt en tekst du skal forbedre. Print teksten så du er klar til at tage noter på webinaret. (Kursusmaterialet er nyt i forhold til tidligere webinarer).

Du får gennemgået hvordan en tekst bliver redigeret fra en uoverskuelig, lang tekst til en velfungerende tekst hvor der er tænkt over:

  • hvad der er vigtigt for modtageren at få at vide
  • hvordan man rydder op i unødig information
  • hvordan man gør tekster overskuelige.

Der er kaffe/te og croissanter før kurset, så kom gerne i god tid.

Gense kurset

Vi livestreamer på YouTube. Efter kurset får du derfor et link som du kan klikke på når det passer dig.  

To grupper af deltagere

På morgenkurset vil der være en gruppe deltagere som er fysisk til stede. Derudover vil der være mange deltagere som følger kurset online. Hvis du foretrækker onlineversionen, skal du tilmelde dig det gratis webinar om dansk tekstredigering.

Komma

Hvis du synes der mangler kommaer i denne tekst, er du velkommen til at tilmelde dig vores gratis webinar om komma.

Relaterede kurser