Tegn og tegnsætning

Tegn og tegnsætning

Vælg dato:
Pris:
4.595 kr. ekskl. moms
Tilmeldingsfrist:
2 uger inden kurset. Hvis der er ledige pladser, tager vi imod tilmeldinger indtil dagen før kurset.

Indledning til kursus i tegn og tegnsætning

Tegnsætning handler ikke kun om brugen af komma og punktum, men også om at sætte tegn som kolon, semikolon, udråbstegn, spørgsmålstegn, anførselstegn, tankestreg og parentes. Hører du til dem der gerne vil blive bedre til at bruge nogle af disse tegn, men mangler kendskab til reglerne for anvendelsen af dem? Kan du blive i tvivl om hvornår der skal skrives med stort og småt efter kolon, og om punktummet skal stå før eller efter anførselstegnet?

På dette kursus i tegnsætning får du detaljeret viden om hvordan du på en god og korrekt måde bruger de forskellige tegn til at udtrykke det der i talesproget er pauser, tryk, rytme, tempo mv. Du får også viden om brugen af små tegn på ordniveau som fx accenttegn og bindestreg. Og så får du vist masser af opslag i Retskrivningsordbogens retskrivningsregler og på sproget.dk.

Målgruppe

Alle der enten selv skriver, hjælper andre med at skrive eller fungerer som korrekturlæsere.

Kursusindhold

På dette kursus i tegn og tegnsætning får du gennemgået reglerne for brugen af store og små tegn, og du får vist eksempler på både korrekt og effektfuld brug af tegnene. Du får desuden en række øvelser hvor du kan gøre brug af din nye viden om tegn.

Formål

Efter dette kursus kan du de vigtigste tegnsætningsregler, du ved hvor du skal slå dem op, og hvordan du kan bruge dem til at lette forståelsen af den skrevne tekst.

Rabatter
  • Du får 25 % rabat hvis du er medlem af vores sprognetværk.
  • Du får 15 % rabat hvis du er medlem af HK, Kommunikation og Sprog eller Dansk Magisterforening.

Rabatterne kan ikke kombineres.

Kursusmateriale

På kurset får du udleveret

  • en PowerPoint-præsentation 
  • supplerende sider og diverse øvelser.
Forplejning og tidsrum

Der er fuld forplejning hele kursusdagen; fra kl. 8.30 er der morgenkaffe med brød. Selve kurset begynder kl. 9.00 og slutter kl. 16.00.

08.30: Morgenkaffe med brød

09.00: Tegn og tegnsætning – tegn på sætningsniveau

13.00 Tegn og tegnsætning – tegn på sætningsniveau

Om formiddagen ser vi på de tegn som sammenbinder eller adskiller helheder i teksten, og som på forskellig vis præger en skreven tekst. Nogle tegn er der faste regler for, fx spørgsmålstegn. Andre tegn er valgfrie og sættes typisk for at opnå en særlig effekt. Det gælder fx tankestreg og udråbstegn.

12.00 Frokost
13.00 Tegn og tegnsætning – tegn på ordniveau

Om eftermiddagen får du gennemgået reglerne for tegn på ordniveau, fx accenttegn og bindestreg. Og så vil der være masser af forskellige øvelser i tegnsætning.

16.00 Kurset slutter