De danske kommaregler driller mange, men det er der absolut ingen grund til. Kommareglerne kan nemlig læres af alle.
Meld dig til vores online kommakursus, og bliv en haj til at sætte kommaer. Vores online kommakursus er et intensivt kursus, og vi gennemgår reglerne for komma med tilvalgt startkomma.
Vi garanterer, at du efter kurset vil være mere sikker på dine kommaer.
Mange kommafejl skyldes manglende viden om ledsætninger, og derfor arbejder vi først med dem. Når denne viden er på plads, er vi klar til at arbejde videre med kommareglerne.
De fleste af vores kursister sætter det traditionelle kryds og bolle-komma, og på vores online kommakursus underviser vi derfor efter disse kommaregler. Disse kommaregler er stadig gældende og korrekte. Men du kommer naturligvis også til at lære Sprognævnets anbefaling mht. kommatering. Sprognævnet anbefaler nemlig, at man i mange tilfælde ikke sætter dette komma.
Forskellen i kommateringen ser du her:
Denne sætning er kommateret efter de gamle kommaregler fra 1918:
Derefter skal vi arbejde med sætninger, hvor du får træning i at se, hvilke kommaregler der er i spil, og du får lært at forklare alle de kommaer, der skal være i en tekst.
Her er samme sætning kommateret efter Sprognævnets anbefaling:
Derefter skal vi arbejde med sætninger hvor du får træning i at se hvilke kommaregler der er i spil, og du får lært at forklare alle de kommaer der skal være i en tekst.
Vores onlinekursus i kommareglerne er for alle, der enten selv skriver, hjælper andre med at skrive eller fungerer som korrekturlæsere. Du arbejder måske som korrekturlæser, tekstforfatter, SoMe-manager, sekretær eller med kommunikation.
Vi bruger Microsoft Teams til dette online kommakursus, og du får tilsendt et link på forhånd. Du skal ikke downloade noget, medmindre du bruger en iPad eller tilsvarende. Så skal du hente appen Microsoft Teams.
Du får udleveret et omfattende kursusmateriale på forhånd, som du skal orientere dig i, før dette onlinekursus i kommareglerne begynder.
Mange tror, at det er tilstrækkeligt at sætte komma ud fra kryds og bolle-metoden. Og den fungerer da også fint som i denne sætning:
Drengen løber over vejen, men pigen bliver stående.
Men kan du forklare, hvor kommaerne skal være i disse sætninger:
Godt at du så ham.
Læreren ved ikke hvem af eleverne fra 6. C der kom for sent den dag.
At eleverne kom for sent var uacceptabelt.
De fleste kommafejl skyldes manglende viden om specielt ledsætninger (bisætninger). Derfor begynder vi på vores onlinekursus i kommareglerne med sætningslæren og masser af øvelser i at identificere ledsætninger.
Derefter får du gennemgået kommareglerne. Her får du bl.a. lært, hvad et startkomma er. Det har været et valgfrit komma siden 1995.
Vores online kommakursus slutter med øvelser i at sætte kommaer.